tirsdag den 17. februar 2015

Vinterdepression og negativitet

"Kunne du have en vinterdepression?" Sådan spurgte min veninde, da jeg fortalte hende hvordan jeg har det lige pt. Egentlig gik jeg til hende, fordi jeg ville vide hvordan man stadigvæk kunne vide at man er forelsket i en person, efter den store nyforelskelse har lagt sig, men der skulle graves dybere.

Det er jo slet ikke fordi jeg betvivler min kærlighed til Heikel, men jeg har haft det så mærkeligt de sidste par uger. Jeg vil bare gerne være alene, og når han endelig lader mig være, så bliver jeg sur og ked af det over han ikke skriver til mig. 

Jeg burde have set det komme, for vinterdepressioner er slet ikke noget nyt for mig. For 2 år siden sad jeg ved min psykolog, og stor tudede en time efter han havde fri. Jeg ville bare ikke leve mere, jeg havde det ad helveds til og kunne ikke overskue noget som helst. Sidste år var jeg også helt nede og vende sidste år, omkring den her tid. For det var jo ikke kun M der var en skid, det var mange andre ting. 

Jeg føler mig både lettet, fordi jeg ved hvad det er, og fordi jeg ikke er ved at miste mine følelser for Heikel. Men samtidig er jeg også enormt bange for, hvor længe det skal vare. Jo min seng er dejlig, men hvad hjælper det, når man enten ikke kan sove, eller så har mareridt? Hvad hjælper det at man har en dejlig kæreste, når man holder afstand til ham? Og hvorfor nu? Det var lige begyndt at gå så godt, med at komme til div. aftaler, møder og kursus!

Jeg elsker sne (når det e her), men lige nu ville jeg godt nok ønske det var forår, fuglene sang, og det var lyst noget længere. Jeg savner forår. 

Og for at det ikke skal være løgn, så kæmper man sig ud af sengen kl 8 fordi man skal på hospitalet for at få taget blodprøver, og så har vi absolut intet mad i køkkenet. Hurra for at bo sammen med 6 andre mennesker. Det er godt nok et af de punkter, hvor jeg glæder mig aller mest til at flytte. Man bestemmer selv hvad man vil have til aftensmad, og man bestemme selv og skal sørge for hvad der er i køkkenet. Jeg har køleskab på værelset (fordi jeg er colaholiker... ) og har flere gange overvejet, at købe min egen mad, for jeg er træt af at skrive ting på vores fælles indkøbsliste, og så når man står op næste morgen er det væk. Desuden ved jeg at der blev købt brød i går, men alt er væk. Ingen boller, ingen rugbrød, ingen cornflakes og ingen youghurt. Hurra for morgensur Mette, nu ekstra morgensur pga. mad mangel! 


Tror du a du måske kunne have en vinterdepression? De her 9 punkter kendetegner en normal vinterdepression.


2 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke om jeg er vinterdeprimeret, det synes jeg ikke selv, men jeg ved at jeg her om vinteren altid har perioder hvor jeg går i hi og intet kan. Når jeg kigger tilbage har det været sådan hele mit liv. Jeg tror personligt at det er utrolig vigtig at man acceptere at det er en del af den man er og at det faktisk er helt ok. Vi kan ikke være jublende glade hele tiden, men hvis vi prøver at acceptere den situation man stå i, bliver det mere tåleligt med tiden. Jeg ved godt det slet ikke er så let. Jeg prøver selv at bekæmpe mine vintre med selv forkælelse og hygge.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver også på at hjælpe mig selv igennem det så godt som jeg kan. Da jeg havde indrømmet det overfor mig selv, måtte jeg jo også indrømme det over for dem der er omkring mig, men så er der også flere til at være obs på mig. Jeg synes bare det er træls, at selvom man har det hvert år så kommer det stadigvæk bag på en. Jeg prøver at lade være med at sove dagene væk, og så bruge tiden på noget andet. Lige pt er det serier på viaplay, ikke fordi det er særlig produktivt, men jeg er i det mindste vågen. :)

      Knus <3

      Slet

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)