tirsdag den 5. maj 2015

Sagen er den..

Jeg har været meget stille på bloggen, i et par måneder. Sagen er den at jeg gerne vil skrive om ting, men jeg kan ikke finde ud af om jeg synes det er fair at smide dem ud på bloggen. Jeg har valgt at være "offentlig" blogger, og folk ved hvordan jeg ser ud, folk kender navnet på min kæreste, min bedste veninde osv. men betyder det, at jeg skal være afskåret fra at skrive private indlæg, om hvordan jeg har det? Jeg har brug for at komme ud med ting, men vil heller ikke såre dem der står mig nær. Jeg har gået med tanker, følt mig forkert og meget andet i den stil, de sidste par måneder, men intet skrevet fordi jeg ikke vil såre min kæreste. Nu tager jeg chancen alligevel, og håber der er nogen der ude, der kan give gode råd, eller sige at det er ok, det jeg gør. 

De fleste af mine læsere ved, at jeg de sidste (små) 9 måneder, har været sammen med Heikel. Jeg har været hovedkuls forelsket i ham, de første 5 måneder, svævede jeg rundt på en lyserød sky, og var sikker på at jeg havde fundet ham jeg skulle være sammen med, altid.

Vi bor begge på det samme bosted, og skal begge to videre her fra indenfor det næste års tid. Derfor virkede det også logisk for os, da vi i januar startede med at snakke, om at flytte sammen. Vi snakkede dybt seriøst, møbler, indretning, hvor stor en lejlighed, hvor henne, og lavede tilmed et budget over vores fælles økonomi. Siden dengang er forholdet gået ned af bakke, vi har skændtes rigtig meget, fordi han gør ting jeg ikke vil have, i vores fælles lejlighed, og fordi jeg gør ting han ikke vil have. Vi endte med at lave en plan over hvad vi hver især skulle ændre/blive bedre til, før vi flyttede sammen. 

Sagen er den at han blev ikke bedre, han brokker sig over hans værelse ligner lort, men han gør ikke noget ved det, og jeg vil ikke bo i en lejlighed der ligner lort. Rod er ok, men det her er langt over grænsen. Derudover er Heikel en meget negativ ladet person, og det påvirker mit humør enormt meget. Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg gerne igen vil føle mig fri til at gøre hvad JEG vil. Jeg er begyndt at tage ind på strøget, som jeg har undgået de sidste 5 år, og jeg nyder det! Hold kæft hvor har jeg savnet at tage på shoppe tur med vennerne! 

Jeg har derfor i et par uger gået med tankerne om, om det overhovedet skal være mig og Heikel, om vi skulle holde pause, slå op, eller blive ved med at kæmpe. Sidste mandag da jeg var ude på klinik for personlighedsforstyrrelse, snakkede jeg med min behandler om det, fordi jeg synes at det har påvirket mit humør, alt, alt for meget, de sidste par måneder. Hun spurgte mig om jeg var sikker på at jeg ville bo sammen med Heikel, om jeg stadigvæk følte det samme for ham, eller om det var min irritation over at han ikke flytter sig, der skyggede for mine følelser. Det gav mig noget at tænke over. 

Jeg kan uden at lyve stadigvæk sige, at Heikel har været den bedste kæreste jeg har haft, han har sine fejl, og han kan irriterer mig grænseløst, ja, men der er ingen der har forstået og støttet mig, så meget i mine beslutninger som han har. Derfor vil jeg også gerne have det her til at fungere. Sidste torsdag snakkede jeg tingene igennem med min kontaktperson, som sagde til mig, at sådan som jeg har det lige nu, skal jeg ikke flytte sammen med Heikel, for lige nu, er det kun et ønske fordi jeg er skide bange for at bo alene!

Så lige nu, er situationen altså den, at vi har trådt bræmserne i, og skal søge bolig hver for sig. Vi bliver sammen og ser om det bliver bedre. Alligevel føler jeg at jeg har givet op, at jeg endnu engang har fejlet i livet, og jeg hader det! Hvordan kan noget jeg ved der er rigtigt føles så forkert? Jeg føler mig lettet, men skuffet, bange, utrolig bange. Kan det her forhold reddes? Hvordan vil jeg klare at bo alene? Jeg ved det ikke..

Hvis I har læst så langt, så tak. I må meget gerne smide gode råd i kommentarerne.

8 kommentarer:

  1. Hejsa
    Jeg synes dit blog indlæg er super godt du har helt ret i skal bo hver for sig så kan du blive stærk først af at bo alene :) og bagefter kan i se om i skal flytte sammen... mange kram og tanker knus fra Sisse https://www.facebook.com/pages/Min-blog/613750358742471

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar Sisse. :)

      Slet
  2. Jeg synes, at det er vildt ærgerligt, at du føler det som et nederlag, at I ikke flytter sammen alligevel. Hvis det ikke føles rigtigt, er det bare sådan det er - det er ikke nogens fejl. Jeg kan sagtens genkende mig selv i det, men hvor er jeg glad for, at jeg afsluttede mit seneste forhold, selv om det også føltes som et nederlag, da jeg stod i det. Man kan også kæmpe alt for længe, især hvis man er ene om at flytte sig;)
    Held og lykke til dig - med eller uden kæreste;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din besked, som har vækket rigtig mange tanker hos mig. Jeg er nok desværre meget en tryghedsnarkoman, og holder fast i ting og mennesker, fordi jeg er bange for det ukendte, det kender jeg både i forhold til kærester, men også til venner.

      Slet
  3. Åh det er ikke en nem situation, men jeg synes at kunne læse, at din mavefornemmelse er, at I ikke skal bo sammen. Det skal du ikke tage som et nederlag, men som en sejr - at du har lyttet til dig selv og reageret efter, hvad der er godt for dig lige nu. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar Birgitte, det føltes mærkeligt i starten, at de planer man havde gået og lagt sammen ikke var de rigtige, men efter vi har vænnet os til tanken om det, og bare koncentrerer os om at være kærester, og intet andet, går det meget bedre.

      Slet
  4. Jeg plejer at sige at at kunsten er ikke at finde en man elsker, kunsten er at finde en som har en fel man kan leve med. Alle har et eller andet og det lyder som om han er god for dig, selv om i har hver jeres særheder.

    Tror det er godt at i finder hver jeres lejlighed og jeg tror det bliver super godt for dig at få dit eget og prøve det af inden du i fremtiden skal flytte sammen med en. Du må tage en dag og en ting af gangen så er jeg sikker på at det hele noget skal gå.

    Jeg kan mærke at du udtrykker glæde ved din udvikling og hvor er det bare sejt. Det viser at du mærker de gode ting og dem skal du virkelig bare suge til dig..

    Glæder mig til at høre mere om hvordan det går og hvor er du sej..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Din støtte betyder som altid rigtig meget for mig Jeanette, tusind tak. <3

      Slet

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)