Min mor: Så kom stenen endelig.

I fredags ringede Postmand Per på, med dejlige pakker (som nok skal komme på bloggen) og et brev fra stenhuggeren om at stenen var sat på graven og slutregning for gravstedet, så da Birgit kom hjem hoppede vi ud i bilen og kørte ud til kirkegården, hvor min mors have nu endelig er fuldendt. 

 

Jeg ville gerne have taget billede af hele gravstedet som helhed, men (desværre) er det efterår og der lå 1000 blade i min mors have, og i farten hade jeg selvfølgelig glemt en rive. Men vi fik fjernet de værste foran stenen, og jeg måtte knibe et tåre, for den sten kunne ikke være mere perfekt end den er. Jeg har haft flere forskellige idéer, men da jeg så dén gravsten i min mors have, så kunne det bare ikke være anderledes, og jeg føler nu endelig at hendes have er (mere eller mindre) som den skal være, jeg tror i hvert tilfælde ikke at der bliver lavet meget om før til foråret. :)

Jeg ved godt det kan være svært at se, men på toppen af stenen sidder der en hvid due, som (for mig) er et symbol på at jeg har sluttet fred med min mor, vi har altid haft et had/kærlighedsforhold, og har skændtes meget, men min mor var min klippe og mit et og alt, og derfor har den due stor betydning for mig. 

Katten er et symbol for Mini, som var min mors øjesten, hun elskede Mini rigtig højt, og er sikker på at Mini også var en stor faktor i at min mor overlevede så længe som hun gjorde. 

- Mette

Kaos!

Den sidste uges tid har bare været proppet op til randen med aftaler, og når jeg endelig kom hjem, så har jeg været for træt til at blogge. Der skulle meget gerne komme mere gang i bloggen igen, i det næste stykke tid. 

Hvad har jeg brugt den sidste uge på?

Lørdag var vi først ude i plantorama og købe blomster og ral til kirkegården, da vi var færdige tog vi videre til 90 års fødselsdag på hun hende jeg bor hos søns bosted (han er handicappet) og bagefter tog vi ud og gjorde min mors have fin. Nu mangler vi kun stenen og den har jeg været ude og bestille i dag. Lørdag var også dagen hvor det var 3 måneder siden min mor døde.

Efter vi var færdige med at pynte gravstedet delte jeg en cola med min mor. 

(Billede 1: gravstedet, nu mangler stenen. Billede 2: share a coke with mom. Billede 3: Udkast til gravsten)

Søndag havde vi besøg af Birgit (hende jeg bor hos) søn og en af hans veninder, det var rigtig hyggeligt, og for første gang i hele mit liv lavede jeg lasagne - og den blev NÆSTEN perfekt. :) 

Mandag var vi igen ude og besøge Michael (Birgits søn) og tirsdag fik vi besøg af Birgits datter og svigersøn. Onsdag gjorde vi gravstedet færdigt og tog ud til Birgits svigermor, hjalp hende med at handle, spiste kage og hyggede. I går var vi igen ude ved Michael og spise. 

Og nu er det fredag, dagen startede med at jeg stod på vægten. - 800 gram, og jeg er nu oppe på et total vægttab af 15.8 kg!!! Jeg brugte et par timer på at se Pretty little liars og da Birgit kom hjem, tog vi på biblioteket, i dyreforretningen og købe legetøj til Mini, i aldi og købe godbider til Mini (de har 10 godbidsstænger for 10 kr og Mini æææælsker dem!) og bagefter ind til bedemanden og vælge hvilken sten jeg ville have, og gøre div. detaljer færdige, så nu er stenen snart på plads i min mors have. Det glæder jeg mig til! 

lige nu sidder jeg og slapper af med Mini ved siden af mig, og Birgit i køkkenet der laver mad. Om en time begynder vild med dans, og så skal der fredags hygges. 

Jeg håber i alle sammen har haft en fantastisk uge, og at i har savnet mig ;) I må meget gerne smide en kommentar - det vil gøre mig glad! 

- Mette

Stemmer fra en anden verden

Hej alle sammen.

Jeg har mere eller mindre altid været overtroisk, og har siden min mor døde overvejet at kontakte et medium for at få svar på nogle af mine spørgsmål om hvorfor hun gjorde det. 

I går sad jeg så og kiggede rundt på div. blogge og fandt et indlæg om en bog af Marion Dampier Jeans (undskyld jeg ikke kan huske dit navn, hvis du ser det her må du gerne smide en kommentar så jeg kan kreditere dig) bogen hedder Stemmer fra en anden verden, og jeg besluttede mig for at smutte ned på biblioteket for at finde den i dag.

Jeg er ikke rigtig startet på bogen endnu, men se hvad kapitel 3 hedder.

 

Jeg er meget overtroisk, og ja jeg tror faktisk på at det et eller andet sted er min mor der har fået mig til at låne bogen.  

Er i overtroiske? Har i læst bogen? Fortæl mig om jeres oplevelser. :)

Mette

Min mor er død.

Hej alle sammen.

Grunden til at jeg har været stille her inde det sidste stykke tid, er som nogle af jer ved fordi jeg lige har mistet min mor. I dag er det præcis 10 dage siden.

 

Min mormor, min mor & mig. Mine to skytsengle

Jeg vågnede fredag d. 14. juni kl 13.20 fordi der var voldsom udrykning (jeg lider af panik angst) og skrev til min mor, som ikke svarede. Min mor plejer at være hjemme mellem kl 14.30 og 15.30, men havde sagt at hun ville komme tidligere hjem så vi kunne få en hygge dag.

Da klokken var 15 og jeg stadig ikke havde fået fat i min mor var panikken stor, og efter overtalelse fra min veninde Mia, ringede jeg til hospitalet som ikke havde set hende. Så jeg ventede lidt længere før jeg besluttede mig for at gå over og se om hun var faldet i søvn i sin egen lejlighed. 

På vejen  over til hendes lejlighed, snakker jeg i telefon med min bedste veninde, som også kendte min mor godt. Hun prøver at berolige mig, men der er noget i mig der siger at der er noget helt galt. 

Jeg prøver at låse mig ind og nøglen virker ikke, da jeg så kigger op på dørtelefonen står der et andet navn, en mands navn,en jeg aldrig har hørt om før. Jeg ringer på hos naboen og spørger om han ved hvornår kvinden ved siden af var flyttet .... Han fortæller mig at hun flyttede i januar eller februar, så min mor har været hjemløs i 5 måneder!!!! Jeg går fuldstændig i coma og ringer til hospitalet igen, de har stadig ikke set hende, så jeg ringer til politiet og bliver stilt om til en rigtig ubehagelig mand som spørger om cpr nr osv. og så er han væk i 5 min, da han kommer tilbage er han pludselig sød, og så ved jeg jo godt hvad klokken har slået... Det er min mor der er hoppet ud foran toget på Viby Station, den ulykke der vækkede mig. Jeg vågnede af de sirener der kørte op for at samle min mor op fra skinnerne. 

Jeg var nu 23 år, og havde ingen familie, palle alene i verden, havde aldrig lært at leve selv (længere historie kommer senere) og nu havde min mor forladt mig, nu hvor det endelig gik godt, nu hvor jeg endelig kunne smile og være glad. D. 14 juni mistede jeg den vigtigste person i mit liv, og jeg havde mest lyst til at følge efter, hver dag er en kamp, men jeg kæmper så godt jeg kan.

Tak fordi i læste med.

Mette