mandag den 24. juni 2013

Min mor er død.

Hej alle sammen.

Grunden til at jeg har været stille her inde det sidste stykke tid, er som nogle af jer ved fordi jeg lige har mistet min mor. I dag er det præcis 10 dage siden.

 
Min mormor, min mor & mig. Mine to skytsengle


Jeg vågnede fredag d. 14. juni kl 13.20 fordi der var voldsom udrykning (jeg lider af panik angst) og skrev til min mor, som ikke svarede. Min mor plejer at være hjemme mellem kl 14.30 og 15.30, men havde sagt at hun ville komme tidligere hjem så vi kunne få en hygge dag.

Da klokken var 15 og jeg stadig ikke havde fået fat i min mor var panikken stor, og efter overtalelse fra min veninde Mia, ringede jeg til hospitalet som ikke havde set hende. Så jeg ventede lidt længere før jeg besluttede mig for at gå over og se om hun var faldet i søvn i sin egen lejlighed. 

På vejen  over til hendes lejlighed, snakker jeg i telefon med min bedste veninde, som også kendte min mor godt. Hun prøver at berolige mig, men der er noget i mig der siger at der er noget helt galt. 

Jeg prøver at låse mig ind og nøglen virker ikke, da jeg så kigger op på dørtelefonen står der et andet navn, en mands navn,en jeg aldrig har hørt om før. Jeg ringer på hos naboen og spørger om han ved hvornår kvinden ved siden af var flyttet .... Han fortæller mig at hun flyttede i januar eller februar, så min mor har været hjemløs i 5 måneder!!!! Jeg går fuldstændig i coma og ringer til hospitalet igen, de har stadig ikke set hende, så jeg ringer til politiet og bliver stilt om til en rigtig ubehagelig mand som spørger om cpr nr osv. og så er han væk i 5 min, da han kommer tilbage er han pludselig sød, og så ved jeg jo godt hvad klokken har slået... Det er min mor der er hoppet ud foran toget på Viby Station, den ulykke der vækkede mig. Jeg vågnede af de sirener der kørte op for at samle min mor op fra skinnerne. 

Jeg var nu 23 år, og havde ingen familie, palle alene i verden, havde aldrig lært at leve selv (længere historie kommer senere) og nu havde min mor forladt mig, nu hvor det endelig gik godt, nu hvor jeg endelig kunne smile og være glad. D. 14 juni mistede jeg den vigtigste person i mit liv, og jeg havde mest lyst til at følge efter, hver dag er en kamp, men jeg kæmper så godt jeg kan.

Tak fordi i læste med.

Mette

7 kommentarer:

  1. Det er så stort at du fortæller offentligt om det! Du har min fulde støtte, og vil være her på bedst mulig vis. Var ikke til stede den dag, men på en måde var jeg, og det gør så ondt på mig at du skal igennem alt dette. Men heldigvis har du haft gode mennesker omkring dig. Håber du langsomt kan arbejde med at leve med sorgen! Kæmpe tusinde knus, Mia <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miamus, jeg sætter stort pris på dit venskab <3

      Slet
  2. Hvor er det flot, at du vil dele det med os.
    Og hvor er jeg bare ked af at læse det, du har og skal igennem:(

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også super hårdt at komme igennem, men jeg har allerede klaret mig 10 dage uden hende, jeg tager 10 mere, selvom det er hårdt, selvom det gør ondt, og selvom jeg savner hende, så ved jeg at hun er her hos mig. :)

      Slet
  3. Øv.. sikke en oplevelse på én dag.
    Det er jeg helt sikker på, at du på intet tidspunkt har fortjent!

    Jeg kondolerer og ønsker dig ALT held fremover - både i din hverdag og her på bloggen!
    Best regards
    www.fnidderfnadder.com

    SvarSlet
  4. Tak fordi du deler. Alt godt fremover.

    SvarSlet
  5. Måtte lige fælde en tåre.. hvor er det sørgeligt og uretfærdigt. Men hold da op hvor lyder du som en utrolig stærk person. Mange kæmpe knusser til dig!

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)