fredag den 20. september 2013

Kaos!

Den sidste uges tid har bare været proppet op til randen med aftaler, og når jeg endelig kom hjem, så har jeg været for træt til at blogge. Der skulle meget gerne komme mere gang i bloggen igen, i det næste stykke tid. 

Hvad har jeg brugt den sidste uge på?
Lørdag var vi først ude i plantorama og købe blomster og ral til kirkegården, da vi var færdige tog vi videre til 90 års fødselsdag på hun hende jeg bor hos søns bosted (han er handicappet) og bagefter tog vi ud og gjorde min mors have fin. Nu mangler vi kun stenen og den har jeg været ude og bestille i dag. Lørdag var også dagen hvor det var 3 måneder siden min mor døde.

Efter vi var færdige med at pynte gravstedet delte jeg en cola med min mor. 

(Billede 1: gravstedet, nu mangler stenen. Billede 2: share a coke with mom. Billede 3: Udkast til gravsten)

Søndag havde vi besøg af Birgit (hende jeg bor hos) søn og en af hans veninder, det var rigtig hyggeligt, og for første gang i hele mit liv lavede jeg lasagne - og den blev NÆSTEN perfekt. :) 

Mandag var vi igen ude og besøge Michael (Birgits søn) og tirsdag fik vi besøg af Birgits datter og svigersøn. Onsdag gjorde vi gravstedet færdigt og tog ud til Birgits svigermor, hjalp hende med at handle, spiste kage og hyggede. I går var vi igen ude ved Michael og spise. 

Og nu er det fredag, dagen startede med at jeg stod på vægten. - 800 gram, og jeg er nu oppe på et total vægttab af 15.8 kg!!! Jeg brugte et par timer på at se Pretty little liars og da Birgit kom hjem, tog vi på biblioteket, i dyreforretningen og købe legetøj til Mini, i aldi og købe godbider til Mini (de har 10 godbidsstænger for 10 kr og Mini æææælsker dem!) og bagefter ind til bedemanden og vælge hvilken sten jeg ville have, og gøre div. detaljer færdige, så nu er stenen snart på plads i min mors have. Det glæder jeg mig til! 

lige nu sidder jeg og slapper af med Mini ved siden af mig, og Birgit i køkkenet der laver mad. Om en time begynder vild med dans, og så skal der fredags hygges. 

Jeg håber i alle sammen har haft en fantastisk uge, og at i har savnet mig ;) I må meget gerne smide en kommentar - det vil gøre mig glad! 

- Mette

1 kommentar:

  1. har været syg det meste af ugen med min trælse mavse :< og ellers går det fremad, måske starter jeg en virksomhed op med nogle fra skolen :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)