Min mor: Så kom stenen endelig.

I fredags ringede Postmand Per på, med dejlige pakker (som nok skal komme på bloggen) og et brev fra stenhuggeren om at stenen var sat på graven og slutregning for gravstedet, så da Birgit kom hjem hoppede vi ud i bilen og kørte ud til kirkegården, hvor min mors have nu endelig er fuldendt. 

 

Jeg ville gerne have taget billede af hele gravstedet som helhed, men (desværre) er det efterår og der lå 1000 blade i min mors have, og i farten hade jeg selvfølgelig glemt en rive. Men vi fik fjernet de værste foran stenen, og jeg måtte knibe et tåre, for den sten kunne ikke være mere perfekt end den er. Jeg har haft flere forskellige idéer, men da jeg så dén gravsten i min mors have, så kunne det bare ikke være anderledes, og jeg føler nu endelig at hendes have er (mere eller mindre) som den skal være, jeg tror i hvert tilfælde ikke at der bliver lavet meget om før til foråret. :)

Jeg ved godt det kan være svært at se, men på toppen af stenen sidder der en hvid due, som (for mig) er et symbol på at jeg har sluttet fred med min mor, vi har altid haft et had/kærlighedsforhold, og har skændtes meget, men min mor var min klippe og mit et og alt, og derfor har den due stor betydning for mig. 

Katten er et symbol for Mini, som var min mors øjesten, hun elskede Mini rigtig højt, og er sikker på at Mini også var en stor faktor i at min mor overlevede så længe som hun gjorde. 

- Mette