My life is a mess.

Jeg har været fraværende fra bloggen i 2 uger, jeg gider ikke finde på en masse undskyldninger denne her gang, fact er at der er sket så meget at jeg har været mentalt fyldt op og ikke haft særlig meget overskud.

 
Jeg lider i forvejen af depression, men det har en tendens til at blive værre i januar/februar måned, og det er super træls, men ikke noget jeg kan gøre noget ved. Desuden har jeg også haft problemer med computeren og tastaturet driller stadig mange gange om dagen. Suk!

Udover dårligt humør og en computer der driller er der også flere af mine venner der har haft brug for støtte og et lyttende øre, og selvom jeg nogle gange burde tage en dag og kun tænke på mig selv, så er jeg der aldrig for mine venner når lokummet brænder, sådan er jeg.

For 1½ uge siden skrev en gammel flirt så til mig igen. Vi så hinanden et par gange for 2 år siden, hvor der ikke rigtig skete mere, men han savnede åbenbart mig ligeså meget som jeg savner ham og vi blev enige om at prøve at give det en chance til. Jeg havde min tvivl i forvejen af flere grunde, men i kender godt den der følelse med what if? og selvom der var mange ting der talte imod det valgte jeg at følge mit hjerte. Vi sås første gang i 2 år igen onsdag d. 22 januar og jeg havde en fantastisk aften med den helt rette mængde af sommerfugle smil og et lille kys eller to, og aftenen sluttede perfekt af med at han spurgte hvornår han så mig igen.
Vi så hinanden igen fredag hvor vi igen havde en fantastisk aften og (næsten) hele natten, det endte dog ud i et mega skænderi og jeg ringede hjem kl 7.30 om morgenen for at blive hentet. 3 timers søvn på 48 timer er IKKE en god ting for mig. Nu står vi her, der er gået en uge og vi har skændtes mere eller mindre hver dag. Jeg savner ham, og er allerede rigtig glad for ham, men jeg er også nået de til hvor jeg bare er ved at give op, og ikke ved om det er værd at blive ved med at kæmpe. Jeg ved der må være et eller andet, for ellers ville vi ikke blive ved med at vende tilbage til hinanden, men det her påvirker mit humør (og min vægt) i negativ retning og det er ikke det jeg har brug for.
Hvorfor skal kærlighed være så svært?

Nå men i dag har jeg haft en rigtig hygge dag, jeg vågnede sent og hoppede på sofaen i nattøj med dyne, varm kakao og popcorn, jeg har været alene hjemme og har brugt dagen på netflix med gode film og serier, og det har helt sikkert hjulpet på humøret.

Hvordan har i det? Har i savnet mig? hehe

- Mette