søndag den 23. marts 2014

Getting ready to move: Personlig kunst.

Som i efterhånden alle sammen ved, skal jeg på et-eller-andet tidspunkt, i nær fremtid flytte. Selvfølgelig har jeg de fleste af de ting, jeg havde da jeg boede i min egen lejlighed, men jeg har aldrig rigtig haft noget, til at hænge på væggene, udover billeder, that is. 

Så i december måned kontaktede jeg en god bekendt katte elsker, som er VILDT dygtig til at male, og spurgte om hun havde tid/lyst til at lave noget til mig. Det havde hun heldigvis, og detaljerne blev aftalt, og i starten af marts måned kunne jeg hente dette smukke maleri i Randers.


Jeg er super glad for billedet, og glæder mig rigtig meget til at få hængt det op.
Som en del af jer ved, har jeg verdens dejligste kat, Mini, som betyder alverden for mig. Det meget få af jer ved er at jeg faktisk fik Mini for små 6 år siden. (15. juli er det 6 år siden) Mini kom faktisk ind i mit liv takket være Birgit, jeg bor hos. Da jeg fik at vide at jeg skulle flytte hjemmefra, og måtte have dyr hvor jeg skulle bo, vidste jeg at jeg ikke skulle bo alene. Jeg har altid troet at jeg var mest til hunde, og tro mig, jeg elsker hunde, og vil stadig gerne have en hund. Men pga. en times transport til og fra skole hver dag, endte jeg op med en kat, og heldigvis havde Birgits gamle underbo killinger. 

Mini har reddet mig mange gange, jeg tror helt ærligt ikke at jeg ville være her i dag, hvis det ikke var for Mini. Hun er mit lille barn, og jeg nyder hvert et minut med hende. Jeg elsker at se hvor meget hun er vokset, både siden jeg fik hende, hvor hun var en lille forskræmt kat, der boede under sofaen, men også efter min mors død. Hun har aldrig været en af de katte der hoppede op på skødet, og det er hun tildels heller ikke nu, men hun kommer op i sofaen og putter med mig, næsten hver aften, noget hun aldrig har gjort før. 

Nåehmen, det blev lidt langt.. Høhø. Sagen er den, at der hvor jeg sandsynligvis kommer til at flytte hen, og skal bruge mit liv det næste år, ikke har tilladelse til dyrehold, og jeg skal derfor undvære min Mini i hverdagen, så derfor ville jeg godt have et stykke af Mini med mig (hvis man kan sige det sådan) Mini har nemlig efterladt fodspor i mit hjerte.
Heldigvis har jeg snakket med Birgit, og må komme og besøge Mini (næsten) så tit jeg vil. 



Det andet billede, jeg viser jer om lidt, kom sig af et billede jeg har sukket efter hos min læge. De fik en ny udstilling i november sidste år, hvor jeg havde det rigtig svært, og savnede min mor rigtig meget. Min læge og sygeplejersken hos lægen er super søde, og vi har snakket rigtig meget om det her maleri, men fordi det var rimelig stort (1x1 meter) snakkede sygeplejersken ved min læge, med Merete som har lavet billedet, om hun kunne overtales til at lave det lidt mindre, og så med fokus på mit savn til min mor (citaterne). Billedet symbolisere også (for mig) at der er lys for enden af tunnellen, at jeg nok skal komme videre, at jeg har klaret den her kamp, at jeg lever og trækker vejret og at det hele nok skal gå. Jeg elsker de lyse og glade farver, og selvom jeg savner min mor, ved jeg at jeg nok skal komme videre. Det synes jeg, at hun har fanget rigtig godt. (Det er lidt svært at forklare mine tanker og følelser uden at det kommer til at lyde dumt, sorry) 


Hvis I er nået hele vejen her til, så tak fordi I læste med. 

<3 Mette

6 kommentarer:

  1. Bliver lige nysgerrig.. Hvor er det du skal flytte hen??

    Begge billeder er virkelig flotte, kan godt forstå du er glad for dem.. ;)

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal flytte på bosted for folk med psykiske problemer.

      Tak <3

      Slet
  2. Hvor er de fine :-) Så bliver det også nogen personlige vægge i dit nye hjem!

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)