søndag den 4. januar 2015

Året der gik: 2014 Juli - December

Første del af året findes her Året der gik: 2014 Jan - Jun


Juli:

Indlæg: Det eneste indlæg skrevet i juli måned, blev nævnt i forbindelse med tilbageblikket på juni.

Måneden startede ud med at jeg havde mini på besøg før turen gik til Alanya. Jeg var 2 uger i Alanya med min bedste veninde, og det er godt nok den mærkeligste ferie jeg har været på. Der er mange gode minder, men endnu flere rigtig dårlige minder, der blev grædt rigtig meget. Jeg har aldrig prøvet at have hjemve i Alanya, men det havde jeg den her gang. Da jeg kom hjem var humøret helt ad helveds til, men heldigvis fik jeg Mini på besøg og brugte resten af måneden, med at putte med hende. 



August:

Indlæg: i august skrev jeg om at blive forelsket i indlæget A Little Thing Called Love.


Jeg både startede og stoppede på HG i august. At gå fra intet at have lavet i næsten 4 år, til en fuld skole ugen, var åbenbart for meget for mig. Især fordi mit søvnmønster, igen, var fuldstændig katastrofalt, og jeg sov sjældent før kl 4-5 om morgenen. 
Det var også måneden hvor Heikel heldigvis overgav sig, og indrømmede at han også kunne lide mig. Jeg mødtes også med en rigtig god veninde fra folkeskolen, til en kop kakao og snak i et par timer. Hun havde sin datter med, og hun var bare så sød! August måned sluttede jeg af med at tabe min telefon for gang nr 13464, og halvdelen af skærmen flækkede, så jeg måtte sende den af sted til reparation.



September:

Indlæg: Der var ingen indlæg på bloggen i september.

I september var jeg rigtig ked af det pga. jeg stoppede i skolen igen. Jeg følte mig som en stor fejl, og jeg kunne ikke finde ud af noget som helst. Heldigvis har jeg de dejligste venner, og den bedste kæreste, der gjorde hvad de kunne for at hjælpe mit humør på rette vej. Bl.a var vi en tur i Tyskland. 
 The Sims 4 udkom også i september, og med alle de kæmpe forventninger jeg havde, må jeg desværre indrømme at jeg blev ret skuffet. Det er slet ikke blevet spillet så meget som jeg havde troet, og tager mig selv i, tit at tænke at jeg hellere vil spille The Sims  3.S



Oktober:

Indlæg: I oktober besluttede jeg mig for at åbne op om psykisk sårbarhed på bloggen. Læs bl.a bloggens fremtid og Sygdom - mine diagnoser.

I oktober var humøret heller ikke det bedste. Jeg begyndte at rydde op i de ting jeg har opmagasineret, så jeg kunne komme af med det rum, og spare de penge. Det var rigtig hårdt at gå min mors ting igennem. Heldigvis kender min kæreste mig godt, og hjalp mig med togbilletten, så jeg kunne komme over til min bedste veninde. Vi havde en rigtig hyggelig weekend, det var bestemt lige hvad jeg trængte til. Da jeg kom hjem fandt jeg en pose med CD'er i, med billeder fra jeg var 11-12 år til omkring de 18 år. Jeg var så glad jeg kunne tude af glæde. 



November:

indlæg: I november skrev jeg igen om hvordan mine diagnoser påvirker mig i indlæget kontrolfreaken i mig og endnu et indlæg om kæresten og mødet med hans mor i indlæget Is it true love?

I november måned skete der rigtig meget. Jeg stoppede bl.a på klinik for angst og OCD, og klinik for selvmordsforbyggelse, da jeg er kommet for lang til at de kan blive ved med at hjælpe mig. Det er enormt angst provokerende ikke at have ens normale støtte personer, men samtidig er man også glad for, hvor langt man er nået! I forbindelse med at jeg stoppede på klinik for angst, startede jeg op på klinik for personlighedsforstyrrelse, og er ved at vænne mig til en ny behandler, og en ny behandlings måde. I starten brød jeg mig ikke om hende, men jo flere gange jeg er der, jo bedre går det. 
November var også måneden hvor jeg blev 25 år, og første gang jeg mødte min svigermor, som er et af de mest fantastiske mennesker jeg har mødt.


December:

indlæg: I december skrev jeg om Psykisk sygdom set udefra og fortalte om lidt a min jul i indlæget Merry Christmas Everyone

I december holdt vi julefrokost på kollegiet. Jeg kæmpede rigtig meget med at komme i julehumør, men heldigvis gjorde min kæreste alt hvad han kunne, og på magisk vis lykkedes det at få mig i julestemning. Jeg havde frygtet juleaften siden sidste år, men aftenen endte ud med at være den bedste juleaften jeg har haft, siden dem jeg havde da jeg var barn, og holdte jul sammen med min mormor. 
 Vi fik tømt det sidste af mit box depot, og under flytningen fik jeg forstuvet min ene finger, typisk mig. Jeg fik også smadret min iPhone skærm (selvom jeg havde panserglas på), og måtte gå en uge uden den, men heldigvis lavede iExpert den på et par timer da vi fik penge i tirsdags. Nytårsaften blev også brugt på kollegiet, sammen med en rigtig god veninde, hendes kæreste, og min dejlige fyr. Vi havde en super hyggelig eftermiddag og aften, med god mad, slik og en masse gode grin. 


Det var mit år 2014. Det startede ikke særlig godt ud, men det ændrede sig bestemt til det bedre, og alt i alt har jeg haft et rigtig godt år. 

Hvordan var dit år 2014? 

<3 Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)