Håb og drømme 2014 - resultat

Sidste år lavede jeg et indlæg om drømme og håb for 2014, og synes det kunne være sjovt at se, hvor mange af tingene egentlig er sket/gået i opfyldelse.

Det er vidst meget 50/50 hvad der er sket og ikke sket. Skolen startede jeg på, men måtte desværre droppe ud igen. 

Jeg er bestemt ikke kommet under 100 kilo, vægten har været meget op og ned det sidste års tid, og lige pt ligger jeg på 125, kun 2 kilo mindre end nytår 2013/2014 ØV! 

Bloggen er hellere ikke vokset så meget som jeg drømte om sidste år, men en stor del af det er min egen skyld, da jeg meget af året ikke har haft tid/overskud til at opdatere. Heldigvis er der begyndt at ske mere, de sidste par måneder.

Derimod fik jeg styr på min angst, både så meget jeg kom til One Direction koncert i parken - 2 gange! Men også så meget, at jeg blev afsluttet på klinik for angst, fordi jeg kan håndtere min angst selv. 

Jeg kom til Alanya med min bedste veninde som jeg drømte om, desværre blev ferien langt fra hvad jeg havde håbet på. Men over all havde vi nogle fantastiske stunder sammen, som jeg ikke ville være foruden. 

Mit sidste og største ønske var at 2014 ville blive MEGET bedre end 2013, og det blev det bestemt! Jeg er mere eller mindre tilfreds med hvordan året endte med at blive, og de dårlige ting skal bestemt ikke have lov til at vinde, jeg er kun 25, jeg skal nok komme videre, både med skole/arbejde, med helbred og med vægttab! 

<3 Mette

Året der gik: 2014 Juli - December

Første del af året findes her Året der gik: 2014 Jan - Jun

Juli:

Indlæg: Det eneste indlæg skrevet i juli måned, blev nævnt i forbindelse med tilbageblikket på juni.

Måneden startede ud med at jeg havde mini på besøg før turen gik til Alanya. Jeg var 2 uger i Alanya med min bedste veninde, og det er godt nok den mærkeligste ferie jeg har været på. Der er mange gode minder, men endnu flere rigtig dårlige minder, der blev grædt rigtig meget. Jeg har aldrig prøvet at have hjemve i Alanya, men det havde jeg den her gang. Da jeg kom hjem var humøret helt ad helveds til, men heldigvis fik jeg Mini på besøg og brugte resten af måneden, med at putte med hende. 

August:

Indlæg: i august skrev jeg om at blive forelsket i indlæget A Little Thing Called Love.

Jeg både startede og stoppede på HG i august. At gå fra intet at have lavet i næsten 4 år, til en fuld skole ugen, var åbenbart for meget for mig. Især fordi mit søvnmønster, igen, var fuldstændig katastrofalt, og jeg sov sjældent før kl 4-5 om morgenen. 

Det var også måneden hvor Heikel heldigvis overgav sig, og indrømmede at han også kunne lide mig. Jeg mødtes også med en rigtig god veninde fra folkeskolen, til en kop kakao og snak i et par timer. Hun havde sin datter med, og hun var bare så sød! August måned sluttede jeg af med at tabe min telefon for gang nr 13464, og halvdelen af skærmen flækkede, så jeg måtte sende den af sted til reparation.

September:

Indlæg: Der var ingen indlæg på bloggen i september.

I september var jeg rigtig ked af det pga. jeg stoppede i skolen igen. Jeg følte mig som en stor fejl, og jeg kunne ikke finde ud af noget som helst. Heldigvis har jeg de dejligste venner, og den bedste kæreste, der gjorde hvad de kunne for at hjælpe mit humør på rette vej. Bl.a var vi en tur i Tyskland. 

 The Sims 4 udkom også i september, og med alle de kæmpe forventninger jeg havde, må jeg desværre indrømme at jeg blev ret skuffet. Det er slet ikke blevet spillet så meget som jeg havde troet, og tager mig selv i, tit at tænke at jeg hellere vil spille The Sims  3.S

Oktober:

Indlæg: I oktober besluttede jeg mig for at åbne op om psykisk sårbarhed på bloggen. Læs bl.a bloggens fremtid og Sygdom - mine diagnoser.

I oktober var humøret heller ikke det bedste. Jeg begyndte at rydde op i de ting jeg har opmagasineret, så jeg kunne komme af med det rum, og spare de penge. Det var rigtig hårdt at gå min mors ting igennem. Heldigvis kender min kæreste mig godt, og hjalp mig med togbilletten, så jeg kunne komme over til min bedste veninde. Vi havde en rigtig hyggelig weekend, det var bestemt lige hvad jeg trængte til. Da jeg kom hjem fandt jeg en pose med CD'er i, med billeder fra jeg var 11-12 år til omkring de 18 år. Jeg var så glad jeg kunne tude af glæde. 

November:

indlæg: I november skrev jeg igen om hvordan mine diagnoser påvirker mig i indlæget kontrolfreaken i mig og endnu et indlæg om kæresten og mødet med hans mor i indlæget Is it true love?

I november måned skete der rigtig meget. Jeg stoppede bl.a på klinik for angst og OCD, og klinik for selvmordsforbyggelse, da jeg er kommet for lang til at de kan blive ved med at hjælpe mig. Det er enormt angst provokerende ikke at have ens normale støtte personer, men samtidig er man også glad for, hvor langt man er nået! I forbindelse med at jeg stoppede på klinik for angst, startede jeg op på klinik for personlighedsforstyrrelse, og er ved at vænne mig til en ny behandler, og en ny behandlings måde. I starten brød jeg mig ikke om hende, men jo flere gange jeg er der, jo bedre går det. 

November var også måneden hvor jeg blev 25 år, og første gang jeg mødte min svigermor, som er et af de mest fantastiske mennesker jeg har mødt.

December:

indlæg: I december skrev jeg om Psykisk sygdom set udefra og fortalte om lidt a min jul i indlæget Merry Christmas Everyone

I december holdt vi julefrokost på kollegiet. Jeg kæmpede rigtig meget med at komme i julehumør, men heldigvis gjorde min kæreste alt hvad han kunne, og på magisk vis lykkedes det at få mig i julestemning. Jeg havde frygtet juleaften siden sidste år, men aftenen endte ud med at være den bedste juleaften jeg har haft, siden dem jeg havde da jeg var barn, og holdte jul sammen med min mormor. 

 Vi fik tømt det sidste af mit box depot, og under flytningen fik jeg forstuvet min ene finger, typisk mig. Jeg fik også smadret min iPhone skærm (selvom jeg havde panserglas på), og måtte gå en uge uden den, men heldigvis lavede iExpert den på et par timer da vi fik penge i tirsdags. Nytårsaften blev også brugt på kollegiet, sammen med en rigtig god veninde, hendes kæreste, og min dejlige fyr. Vi havde en super hyggelig eftermiddag og aften, med god mad, slik og en masse gode grin. 

Det var mit år 2014. Det startede ikke særlig godt ud, men det ændrede sig bestemt til det bedre, og alt i alt har jeg haft et rigtig godt år. 

Hvordan var dit år 2014? 

<3 Mette

Året der gik: 2014 Januar - Juni

I anledning af at der nu er mindre end 12 timer tilbage af 2014, vil jeg ligesom sidste år lave et indlæg om det foregående år.

Januar:  

Indlæg: I januar skrev jeg bl.a mit første indlæg med Random facts om mig. 

Det var derudover også en måned, der var enormt præget af søvnproblemer, smerter og en vinterdepression der overtog min hverdag. Jeg panikkede lidt over at jeg i november ville blive 25 år, for så gammel er jeg jo slet ikke. Derudover startede jeg også op på træning, og i starten gik det godt, men da jeg ingen resultater så på vægten, gik det lidt i sig selv igen - Øv!

Min januar måned var enormt præget af søvnproblemer, smerter og en vinterdepression der overtog min hverdag. Jeg startede året godt ud med træning, men gik lidt i stå da jeg ingen resultater så. Øv! Jeg begyndte at snakke med min eks/flirt igen, de første par gange var det helt perfekt, derefter not so much..

 Februar:

Indlæg:  I februar måned skrev jeg bl.a et indlæg om før nævnte eks, og endnu et random facts indlæg.

Meget af februar måned blev brugt på at græde over min eks/flirt, vi blev konstant uvenner, og jeg vidste godt det bedste ville være at komme videre, men jeg kunne ikke. 

Jeg var også ude at køre i tog, for første gang efter min mors død. Turen gik til Sjælland, for at besøge min bedste veninde. Vi havde nogle super hyggelige dage og tog bl.a en smut tur til København, hvor vi var i biografen og på Jensens Bøfhus.

Marts:

Indlæg: I marts startede jeg på "ugen der gik" indlæg. De kan alle findes ude i menuen til højre. 

Meget af marts måned blev brugt til at forberede mig på at flytte, jeg pakkede ned, købte ind osv. Jeg fortsatte også med min eks/flirt, selvom jeg havde lovet mig selv at jeg var færdig med ham. Derudover fik min veninde mig også overtalt, til at prøve naked paletterne, og jeg var solgt. 

Jeg skulle også være begyndt på et kursus om digital formidling af ord og billeder, men nåede kun at komme en gang, før alt med flytning fik overtaget. 

 

April:

Indlæg: I april sluttede det endeligt med min eks, jeg skrev et langt indlæg om det, og savnet til min mor.

April måned blev brugt på flytning, rengøring, maling, samle møbler, og alt hvad der ellers hører til at flytte, og faktisk ikke meget andet end det.

Maj:

Indlæg: I maj måned blev der skrevet om at falde på plads både her og her.

Jeg flyttede endelig ind på kollegiet/bostedet, og lærte op til flere dejlige mennesker at kende. Jeg smagte også dolce vita is for første gang, det er fantastisk. Den sidste weekend af maj blev brugt i Slagelse på at fejre min bedste venindes 25 års fødselsdag.

Juni:

Indlæg: I juni blev der ikke rigtig skrevet nogle indlæg, til gengæld blev der d. 1. juli skrevet et langt indlæg, om hvad jeg har lavet i juni.

Juni var en MEGET blandet måned, det var både måneden for min bedste oplevelse nogensinde, men også årsdagen for min mors selvmord.

Min bedste veninde kom til Århus for at hjælpe mig igennem årsdagen for min mors død, dagen efter tog vi til København, luksus hotel og god mad, ja tak! Vi var til One Direction koncert både d. 16. og d. 17. juni. Opvarmningen var McBusted, som er MCFly og busted der er gået sammen. Var fan af begge bands da jeg var teenager, og det var super fedt at se dem live! Jeg skammer mig bestemt ikke over at sige, at det uden tvivl er mit livs bedste oplevelse. Da jeg kom hjem lå jeg med sindssyge smerter i fødder og ben (vabler, for meget dansen og gåen i dårlige sko) og Post Concert depression i en uge.

Anden halvdel af året vil komme en af de næste par dage, da jeg desværre ikke har tid til at skrive mere i dag!

Jeg håber I alle sammen kommer godt ind i det nye år. Pas nu godt på jer selv og hinanden! 

<3 Mette

Psykisk sygdom set udefra

Jeg havde svært ved at finde en passende overskrift, men jeg håber at den her kommer tæt nok på. 

Der er rigtig mange foredomme om psykisk syge/psykisk sårbare mennesker, og ikke nok med det, er det også et emne der er meget tabu at snakke om. Problemet er at så længe der ikke bliver snakket, vil der blive ved med at være fordomme, kiggen skævt til og ned på, folk med en psykisk diagnose. 

Jeg skal være den første til at indrømme, at JEG var en af dem. Min mor har aldrig været god til at snakke om følelser, og når man var ked af det var man bare depressiv og skulle æde piller. Det er også grunden til at det eneste jeg egentlig vidste om psykisk sygedomme før jeg startede til udredning, faktisk kun var det man læste i medierne. Folk der stikker af fra lukkede afdelinger, og bliver betegnet som farlige. Folk med skitzofreni borderline og des lige, der slår folk ihjel - eller prøver. 

Det er omkring 4 år siden jeg fik mine diagnoser, men alligevel skulle det gå så langt som at lære andre psykisk sårbare at kende, før jeg fandt ud af at det man hører om i medierne jo kun er den dårlige side. 

For et lille år siden, begyndte snakken om bosted at komme på tale, jeg kunne ikke blive boende hos Birgit for altid, og jeg følte mig overhovedet ikke klar til at bo alene. Jeg har siddet til samtaler med div. behandlere og kommune mennesker, og sagt at jeg var mega bange for at flytte på bosted, for tænk nu hvis jeg kom til at bo et sted hvor der var folk med skitzofreni, de kaster jo rundt med møbler, råber og skriger døgnet rundt, og man kan ikke vende ryggen til dem, for så overfalder de en. 

Selvfølgelig kan der ske ting engang imellem, og jo der bliver da også råbt og skreget engang imellem, også af mig. Men jeg skal være den første til at indrømme, at hold kæft hvor tog jeg bare fejl, og jeg skammer mig! 

De folk der bor her, er ikke kun mine naboer, flere af dem er også blevet mine rigtig gode venner, dem jeg kommer bedst ud af det med, er faktisk alle skizofrene (karma you know ;))

Jeg ved hvordan det er at blive bedømt pga ens diagnoser, for da jeg fik mine, forsvandt 95% af min vennekreds, jeg gik for at have 10-15 tætte venner, aldrig at være hjemme, til at have 2-3 venner tilbage, fordi nu havde jeg en diagnose, så var jeg lige pludselig farlig og utilregnelig. Det folk lige glemmer er, jeg er stadig den samme person, nu har man bare fundet grunden til at jeg kæmper mere med nogle ting, end andre mennesker gør.

 

- Ham der gør mig glad, på trods af vores diagnoser og det vi kæmper med.

Jeg håber det her giver jer noget at tænke over. 

<3 Mette

Kontrolfreaken i mig.

Jeg har ikke glemt, at jeg har sagt at jeg ville åbne op om det at være psykisk sårbar, men jeg har haft nogle rigtig dårlige uger, og derfor er bloggen ikke kommet i første række. Indlæggene skal nok komme, jeg kan bare ikke love hvor tit.

En af de ting der påvirker mig aller mest, efter jeg er blevet syg, er at jeg har brug for at vide næsten alt, ellers får jeg stress, bliver i dårligt humør og får angst anfald. Jeg har altid godt kunne lide at have styr på ting, men det er blevet værre de sidste 5-7 år.

Tit vil jeg helst planlægge hvad der skal ske næste sommer, næste jul osv. næsten før sommeren/julen er overstået. Jeg ved at det kan være enormt irriterende for de folk det går udover, men det er mindst lige så irriterende for mig, og jeg kan bare ikke styre det.

3 eksempler:

1. eksempel

Jeg har de sidste par år været i Alanya med min bedste veninde, jeg begynder allerede at snakke om næste år, imens vi er der nede, og når spies begynder med deres sommersalg i nov/dec/jan er jeg ved at gå i koma, fordi hun ikke kan fortælle mig om vi skal afsted, hvis vi skal hvornår osv. og selvfølgelig kan hun ikke det. Men min hjerne stresser, jo tættere vi kommer på sommeren, både pga opsparing, men også fordi det kræver utrolig meget mental forberedelse for mig, at tage afsted 1-2 uger.  I år synes jeg dog selv at jeg klarer det bedre.

2. eksempel

 Da min mor jo døde for snart 17 måneder siden, og at jeg ingen kontakt har med resten af min familie, er julen en ekstra big deal for mig. Sidste år holdte jeg jul med Birgit, og hendes familie, men det kan jeg ikke i år og det har gjort mig rigtig ked af det. Det betyder at jeg i år skal være på bostedet, formegentlig alene sammen med personalet. Vi er kun 2, min kæreste og jeg, der ikke har familie lige i nærheden, da hele kærestens familie bor i Tunesien. Dog er der 95% chance for at han skal være i Tunesien omkring jul og nytår. Så jeg kommer til at sidde alene, med to personer der ingen dybere betydning har for mig, på en aften jeg frygter endnu mere end årsdagen for min mors død. Jeg er rædselslagen for hvordan julen bliver i år. 

3. eksempel 

Om 13 dage - d. 14. november bliver jeg 25 år. Det er en stor dag for de fleste, og næsten ligeså stort som en rund fødselsdag. Jeg plejer at vide alt hvad der skal ske på dagen, 9/10 gange har jeg sågar selv bestemt mine gaver. I år ved jeg absolut INTET. Jeg ved der er morgenmad kl 10 - det er der altid - men ellers er jeg blank, jeg ved ikke om kæresten har planer, om vennerne har planer, om Birgit har planer, om jeg skal ud og spise, om jeg skal hjem til Birgit og spise, om jeg skal spise på kollegiet. Jeg har ingen ide - what-so-ever hvad jeg får i fødselsdagsgave, jeg ved ikke om jeg skal være forberedt på at få kanel, eller om folk er søde nok til at lade være. Der går 10000 tanker igennem mit hoved hver dag og det udfordre virkelig min indre kontrolfreak, for jeg har absolut ingen magt over den dag, og alle er så hemmelighedsfulde, det stresser mig, og jeg er så bange for at jeg får en dårlig dag. Min fødselsdag er jo også min 2. fødselsdag uden min mor, og 17. månedersdagen for hendes selvmord, så jeg er nok lidt ekstra følsom. 

Jeg håber I vil tage godt imod det her indlæg. Hvis der er andre emner I gerne vil vide mere om, har spørgsmål eller andet, er i altid velkommen til at smide en kommentar. 

<3 Mette

Sygdom: Mine diagnoser

Jeg fik super god respons på det indlæg jeg postede i går, og jeg er rigtig glad for at I tager så godt i mod min beslutning. 

For lige at gøre en ting klar, så er psykisk syg og psykisk sårbar det samme, men jeg har altid haft en meget negativ opfattelse af ordet psykisk syg, nok meget pga. min opvækst, og derfor vælger jeg at kalde det psykisk sårbar. Det gør de desuden også på det bosted jeg bor på. 

For at starte fra en ende af, så vil de fleste nok påstå at jeg var mere eller mindre normal indtil jeg blev omkring de 17/18 år. Jeg var enormt social, var altid ude sammen med venner, rejste til Sjælland 1-2 gange om måneden, og kom tit først hjem til spisetid, og nogle gange først når jeg skulle i seng. 

Jeg ved ikke præcis hvornår det gik galt, for jeg skrantede allerede i forvejen, men jeg gætter på at det var da jeg flyttede hjemmefra. Jeg kunne simpelthen ikke være alene når det blev mørkt, jeg kunne ikke sove, jeg var bange og sad konstant i telefonen til min mor. Det hjalp bestemt ikke på det at jeg havde en dybt alkoholiseret underbo, der larmede, var ubehagelig og smed div. mere eller mindre klamme ting ind af brevsprækken. En nabo der konstant var oppe at skændes med sin søn og sine kærester, og en skråt underbo, der altid havde hele familien på besøg, som larmede og råbte meget - på deres eget sprog.

I sommeren 2010 fik min mor mig endelig overtalt til at gå til læge, og han sendte mig videre til udredning, det tog lang tid, mit fremmøde var ustabilt, og lægerne var ikke enige. I ventetiden er min mor flyttet hjem til mig, og vi skændes meget, jeg kan ikke komme afsted i skole og jeg tror vi ender med at tage vores fustrationer ud over hinanden. Det ender ud i at min mor i december 2010 prøver at begå selvmord, på hospitalet udtalte hun direkte til en læge at det var pga. mig, fordi hun ikke kunne holde mig ud. Det var mig der fandt hende. Her efter har jeg været dødsens angst for udrykninger, nogle gange så slemt at min mor måtte sidde i flere timer, for at prøve at få mig til at falde ned.

Endelig i januar/februar 2012 får jeg 6 diagnoser - General angst, panik angst, social angst, general depression, en emotionel spiseforstyrrelse og en mild personlighedsforstyrrelse. Der var meget snak om borderline, men lægerne var ikke enige, og valgte derfor at kalde det noget andet. (Jeg kan ikke huske det præcist, og ved ikke lige på stående fod hvor mine papirer er.)

Siden september 2012 har jeg gået i behandling for min angst, normalt får man kun 10 samtaler, men fordi min mor begik selvmord sidste år, fik min behandler lov til at forlænge mig. Nu er jeg dog nået så langt at jeg har sidste tid hos ham d. 17. november, jeg er dødsens angst for at skulle undvære ham i mit liv! 

Pga min mors selvmord røg jeg helt ned, og havde i lang tid konstante tanker om at følge efter hende, derfor blev jeg også henvist til klinik for selvmordsforbyggelse. Der har jeg gået i et års tid, og næste gang jeg skal der ud, afslutter hun mig også. 

Så nu venter jeg på at få brev fra klinik for personlighedsforstyrrelse, hvor jeg skal starte op i behandling i nærmeste fremtid. 

Personen der spurgte ind til mine diagnoser, spurgte også hvordan de påvirker mig, det vælger jeg at fortælle om i et nyt indlæg, da det her ellers vil blive aaaalt for langt. 

Hvis I har nogle spørgsmål, der er noget I vil have uddybet eller andet, er I altid velkommende til at smide en kommentar. :)

<3 Mette

When life doesn't go as planned

Jeg tjekker kun hurtigt ind for at sige; 

HEJ! Jeg lever stadig.

Som mange af jer nok har lagt mærke til, er det begrænset med aktivitet på bloggen lige pt. og har været det et stykke tid. Det er ikke fordi jeg ikke vil bloggen, det er simpelthen fordi mit overskud, er taget til langbortistand, og jeg ved ikke hvornår det kommer hjem. For at være ærlig, så har jeg det enormt dårligt lige pt. og vil helst sove dagene væk. Jeg håber selvfølgelig at jeg vender tilbage snarest muligt, og til jer der tålmodigt venter på mig, og ikke unfollower vil jeg sige TAK, i er guld værd. 

I morgen skal jeg starte i skole, og jeg er død nervøs. Første gang i 4 år, jeg skal være et sted med så mange mennesker på en gang. Kryds fingre for at jeg overlever! haha. 

Jeg håber I har/har haft en fantastisk sommer, jeg vil slutte af med et billede fra Tyrkiet. 

Lately in the life of Mette

Før jeg flyttede, lavede jeg hver søndag et "Ugen der gik" indlæg, og fik rigtig meget positiv respons på det! Jeg har desværre ikke haft så meget tid, hverken til bloggen, eller mig selv, på det seneste, men jeg regner - tror og håber - med at de vil vende tilbage, når jeg kommer hjem fra Alanya.

Men for at i ikke skal snydes, vil jeg dele små glimt af hvad jeg har lavet, de sidste 2-3 uger, og håber det liver taget godt i mod! 

Været på kirkegården i anledning af årsdagen for min mors død. 

- Endelig er gravstedet begyndt at se ud som JEG gerne vil have det, og så var det også første gang, Gerd (min bedste veninde) var med på kirkegården. Gerd var også rigtig tæt med min mor.

Været til 2 x koncert med McBusted og One Direction!
- Nok 2 af de bedste dage i hele mit liv, vildt surealistisk oplevelse! Har aldrig været til så store koncerter før, stemningen var vild, musikken var god, og alle var dobbelt så lækre live, som på billeder! Og hvor var det bare fedt at opleve McBusted (McFly og  Busted) live, efter at have hørt deres musik for 10+ år!! 

Boet på Skt. Petri hotel.

- Hold kæft et luksus hotel! Super lækre værelser, og vores værelse på 7. etage, med tag terasse havde udsigtet over det meste af København! 

Spist på Dalle Valle

- De sidste par gange jeg har været i København, har folk anbefalet Dalle Valle, nu endte vi på hotel 20 meter der fra, og måtte ind og smage om deres mad, var så god som alle siger! Det var den, mums.

Besøgt Mini og startet nedtælling. 

- Mini bor jo som sagt hjemme ved Birgit, i mens jeg bor på kollegie, det er rigtig hårdt, og jeg savner hende meget. Heldigvis kommer hun på besøg i morgen, indtil på søndag. Sidste onsdag var jeg hjemme og besøge prinsessen, og hun var vidst ligeså glad for at se mig, som jeg var for at se hende. :) 

Derudover er nedtællingen til Alanya for alvor startet! Torsdag d. 10. juli kl 7 flyver vi, og jeg glæder mig til 14 dage med sol, pool, drinks og en masse lækre fyre. 

Købt billetter til koncert og passet kanin. 

- Jeg har fået en god veninde her på kollegiet, som også er helt vildt med Christopher, vi har derfor besluttet os for at tage ind for at se ham sammen. Jeg glæder mig super meget, og håber han er ligeså god i virkeligheden, som på audio. 

I dag, og de næste par dage passer jeg overnævnte venindes kanin, imens hun er på ferie. Hun er altså for nuttet! 

Har I lavet noget spændende på det sidste? Hvad skal I, i sommerferien? 

<3 Mette